Regnbuekoret Odense

 • "The colours of the rainbow, so pretty in the sky, are also on the faces of people going by." (What a Wonderful World)

Regnbuekoret har fejret 25 års jubilæum i 2013   - og er nu på vej til de 30 år!

Det begyndte den 4. oktober 1988....

"At en flygtig idé skulle blive til et stort kor, havde jeg nok aldrig forestillet mig, den efterårsdag i 1988, hvor jeg samlede 8 brugere til et kor."

Helga Højsager ved Regnbuekorets 10 års jubilæum i 1998.  

Foto fra 25 års jubilæumsreception 4.10.2013 / Torben Høirup

Brugerhusets kor

Bolbro Brugerhus, et aktivitets- og kulturhus, havde siden 1986 været i gang i Bolbro Skoles lokaler. Blandt den første kreds af brugere var bl.a. Helga Højsager, som fik en gruppe med på idéen om at starte et sangkor. Paarup Aftenskoles leder,Anne Kryger, som også havde Brugerhuset under sig, optog Regnbuekoret i kredsen af aftenskolens mange kor.

I de første år havde Brugerhuset som logo "det skæve hus" samt en regnbue. Logoet kunne bl.a. ses i et af de store vinduer ud mod Stadionvej.

Derfor fik Brugerhusets kor navnet: Regnbuekoret.

Koret havde i begyndelsen beherskede ambitioner og sang kun enstemmigt fra "555 sange". Ret hurtigt blev der ansat en dirigent, medlemstallet steg og dermed også ambitionerne takket være sangenes sværhedsgrad.

Sammenhold

Et vigtigt element i korets liv gennem alle årene har været et godt socialt sammenhold. Ikke for ingenting er korets motto: "Syng dig glad"

Et af de nuværende medlemmer, Bodil Rasmussen, har været med siden den spæde start. Ved hendes 90 års fødselsdag i 2012, blev hun udnævnt til æresmedlem - se foto >

Arkiver

Kordragter

Ved koncerter optræder koret i kordragt.

Et stykke tid efter Regnbuekorets start syntes medlemmerne da også, at de måtte have en kordragt. Derfor tog en lille delegation til et stoflager i Jylland og købte stof, billigt selvfølgelig. Vel hjemme igen gik man i gang med tilskæring og syning.

Kordragterne er i de 25 år ændret yderligere tre gange.

Gennem de 25 år er udviklingen gået stærkt. Det bliver også tydeligt, når man ser scrapbøger og mødereferater, udflugtsplaner og koncertrepertoirer.

Fra sirlig håndskrift og maskinskrivning over de første tekstbehandlingsforsøg på computeren til i dag, hvor næsten alle korets medlemmer har computer.

En lille historie fra generalforsamlingen 28.1. 2000:

"Den 3. december holdt vi julefrokost her i huset. Vi var 35 mennesker, der trodsede det forfærdelige uvejr med den meget omtalte orkan.

Vi havde en dejlig fest, selvom tagstenene raslede ned, og vandet blev trykket ind gennem vinduerne og løb hen over gulvet, men jeg tror egentlig ikke, der var mange af os, der spekulerede på, hvor slemt det var. Vi havde en god fest."

Jubilæumsreception

Fredag den 4. oktober 2013 blev 25 års jubilæet market med en reception for tidligere kormedlemmer og nærmeste samarbejdspartnere.

Ved receptionen, som fandt sted fra kl. 11-13 i øvelokalet i Brugerhuset, sang koret i to afdelinger udvalgte sange.

Som et festligt indslag i receptionen sang koret Benny Andersens "Fødseldagssang for voksne" for Brugerhusets caféansvarlige Muhammet Kapaklikaya, som netop denne dag fyldte 60 år.

Foto / Torben Høirup

... og koret har taget hul på de næste 25 år!

Regnbuekoret

Kontakt:


Fmd.

Jørgen Kjær Thomsen


Tlf. 2322 9928



  • JT     • © www.regnbue-koret.dk